Solen stod endnu højt på himlen da jeg tog de første skridt på fodboldbanen. Lidt nervøs må jeg vil indrømme, at jeg var da det var første dag…
Skolen sluttede i sidste uge og her i El Salvador i provinsen er der absolut ingen aktiviteter for børn og unge – så det måtte der gøres noget ved. For pigerne når skolen slutter, betyder det nemlig, at dagen udelukkende står på rengøring, børnepasning, madlavning, mere rengøring og mere madlavning. Derfor besluttede jeg mig for at lave et pigefodboldhold, der kunne få pigerne ud af huset. Budskabet blev spredt fra mund til mund – ”onsdag og fredag kl. 16.00 på den centrale fodboldbane”.
Onsdag nærmede sig. Kl. blev endelig 16.00, jeg hev min danmarkstrøje over hovedet, snørede mine tennissko og tog fodbolden under armen. På fodboldbanen var der dog ingen unge piger at se. Hmm. Heldigvis efter 10 min ankom to piger – dog iført klipklappere og nederdele med deres ’kærester’ og lignede bestemt ikke nogen der skulle til at spille fodbold. Kl. blev 16.30 stadig ingen at se, og stadig en lidt akavet situation mellem mig og de 2 piger der faktisk kom. Men jeg havde heller ikke forventet, at der ville komme så mange for sådan er tingene hernede – altid svagt fremmøde. Jeg står lidt og jonglerer med bolden for mig selv og overvejer om jeg skulle bevæge mig hjemad da jeg pludselig aner en flok unge kæmpe sig gennem majsmarken. YES – endelig kommer der nogen! 10 stk – piger, drenge, børn og tante. Og efter det, endnu flere, da smsbeskederne til vennerne flyver af sted om, at der er fodbold på fodboldbanen. Vi ender med at være 10 piger og 15 drenge + mange tilskuer, som spiller kamp i selskab med to køer, en gris + dens 6 grisebasser og 4 hunde. Noget af nogle forhindringer at ha på fodboldbanen – but that’s life.
Smilene og latteren hos alle de unge mens solen gik ned over vulkanerne og køerne og grisene der flygtede og hylede hver gang bolden nærmede sig, er nok en oplevelse jeg sent vil glemme. Og nu glæder jeg mig til fredag kl. 16.00, hvor jeg er sikker på endnu flere vil møde op!
Posted by kristoffer on november 18, 2010 at 4:44 pm
heheheheheh det var jo det sejeste nogensinde nanna!!…. nu er jeg rigtig stolt af dig!
Posted by mor on november 18, 2010 at 5:34 pm
åh det lyder så fantastisk – man kan mærke glæden langt her nordpå, hvor det nu er koldt – glæden lader varmen strømme lige igennem en.
Mor
Posted by Christian on november 19, 2010 at 2:12 pm
Hvor fedt Nanna!
Sejt at du har kastet dig ud i det! Keep it up.
Christian