Afhugget hønehoved

Kl. er 06.30 og vækkeurets toner forstyrrer skønhedssøvnen. Vi vågner op i en ny seng efter en nat i selskab med hundredevis af myg og insekter. Vi er langt væk fra byens toiletter, vandhaner, elektriske lys og komfurer – men endnu tættere på livet i El Salvador - vi er på landsby besøg i San Antonio. Her galer hanerne endnu højere, hundene gør endnu kraftigere og kvinderne er allerede ude af sengen kl. 05.00. Formålet med dette weekendbesøg er, at forberede os på det primitive og ‘fattige’ liv vi kommer til at møde om blot to uger, når vores rigtige voluntørarbejde starter.

Vi får sparket os selv ud af den dejlige seng og går med mamá ned for at lave de kogte majskorn om til dej, som skal laves til tortillas. Mens morgenduggen endnu hviler over San Antonio, arbejder kvinderne på højtryk. Der skal laves bønnemos, hentes majs i marken, vaskes tøj, laves tamales, koges flere majs og gøre hønen klar til frokosten. Synet af en høne med afhugget hoved i en blå plastikbalje var ikke lige noget, der fremmede appetitten. Men maden skal jo på bordet til mændende. Da majsne var blevet malet til en dej gik turen hjem til ‘bålet’, hvor der skulle klappes tortillas, hvor der kræves talent at lave den både runde og med rette tykkelse. Derefter stod morgenmaden på bønnemos, stegte bananer og selvfølgelig tortillas. Når maven var stillet tilfreds, var det på med vandreskoene og ud i papayamarken. Her skulle alle de visne blade rives af træet, så der var lys og energi nok til papayaerne – dette forgik dog med manden – mens kvinderne stadig lavede tortillas, vaskede gulv/tøj/tallerkner osv..

Om eftermiddagen var vi 6 danskere blevet påduttet at lave en workshop om kommunikation for de lokale unge – vores stammende, haltende spanske forværrede en smule situationen og vi fik ikke helt vores budskab igennem – men vi (og forhåbentlig også dem) havde det sjovt. De lokale unge havde købt en svampebob-firkant piñata til os som vi med bind for øjnene skulle slå ned så slikket væltede ud i bedste fastelavnsstil.

Da mørket lagde sig på, blev de kæmpe højtalere sat frem og den latinamerikanske musik blev  fyret op for fuldt tryk! Her sidder 6 danskere i plastikstole foran 50 salvadorianere – ude af stand til at snakke sammen pga. ‘larmen’ – vi kigger bare på hinanden. Endelig tager vi os sammen til at erobre dansegulvet i håbet om at blive assisteret af det salsadansende folkefærd, men der tog vi grueligt fejl. Her stod vi så på de tomme fliser – nu begloet af 50 salvadorianer – hjertet siddende i halsen, svedige håndflader og forvirrede øjne – “skal vi forsøge os med vores salsamoves foran alle dem her?!” Svaret gav sig selv da rytmen spredte sig som en bølge i kroppen – stirret ned af 100 øjne!! Senere på aftenen fik salvodorianerne dog taget mod til sig og vist os deres salsa og reggaton moves. Sjovt blev det nu alligevel. Kl. 22.15 lå vi igen i sengen sammen med alle myggene og insekterne til hundenes evige gøen.

De mange indtryk af kønsrollemønstre, samfundsopbygning samt spændingnen og glæden til rigtig at komme afsted, følger med hjem på ladet af pick-up truck’en.